LILLE LIVSTYKKE
Undertrøje til børn str. 3 mdr (1 år) 3 år
GARN: 50 (100) 100 g Alpaca 2 eller Bomuld.
Bomuld kan evt. strikkes sammen med en tråd Alpaca 1 i en matchende farve
STRIKKEFASTHED:
10 cm = 25 m
10 cm = 34 p
Strikkefastheden er i 2 x 2 rib – let strakt.
Vejledende PINDE nr 3
……………………………………………………………………………………………………
Slå 50 (58) 66 m op og begynd med RYGGEN fra vrangsiden:
1.p: 1 r – 1 vr – 2 r * 2 vr – 2 r * Gentag fra * til * og slut med 1 vr – 1 r
2.p: 2 r * 2 vr – 2 r * Gentag fra * til *
Fortsæt til arbejdet måler 15 (20) 25 cm
Luk i begyndelsen af de 2 næste p for 6 (6) 8 m og fortsæt i PERLESTRIKNING ( 1 r – 1 vr forskudt) til en kant der er 6 (8) 10 cm høj. Luk herefter for de midterste 20 (22) 24 m og strik hver halvdel af bærestykket færdig for sig.
Fortsæt med de 9 (12) 13 m på hver skulder, til hver strop måler 4 (5) 6 cm. I halssiden af stroppen, slåes der nu 10 (11) 12 nye m op på pinden og der fortsættes i Perlestrikning, til arbejdet efter de nye m er slået op, måler 4 (5) 6 cm. Lad arbejdet hvile og strik den anden strop på samme måde, men spejlvendt.
Sæt begge stropstykker på samme pind og og fortsæt i rib på samme måde som før, idet der i slutningen af de næste 2 p slåes 6 (6) 8 m op. Strik nu ribstykket i samme længde som rygstykket og luk af i rib. Hæft alle ender.
Spænd undertrøjen op på et strygebræt med nåle og læg en fugtig klud over. Fjern først nålene når undertrøjen er tør. Sy sidesømmene sammen fra retsiden og med MADRASSTING og pres sømmen let.
Hækl en omgang fastmasker rundt langs halskanten og ærmekanterne. I den ene side af slidsen (for oven) hækles der 4 luftmasker til en lille knaptrense. I den anden side syes der en knap i.
Der kan evt. afsluttes med en omgang musetakker eller krebsemasker.
ALPACA tørklæde eller sjal
DESIGN: Marianne ISAGER
Mønsteret går op i 24 + 2 x 3 kantmasker
MÅL: 32 (42) 52 cm i bredden….længde: 200 cm eller den ønskede længde
GARN: ISAGER Alpaca/wool
ISAGER Alpaca
Der strikkes med en tråd af hver kvalitet
Eller brug forskellige rester i Tvinni og Spinni kvaliteter. Strik hele tiden med 2 tråde og skift den ene farve ud hver 20.p
STRIKKEFASTHED i glatstrikning: 10 cm = 26 m
10 cm = 32 p
Vejledende PINDE nr. 3½
…………………………………………………………………………………..
Slå 78 (102) 126 m op med 2 tråde Alpaca.
1.p: 3 r * 2 r sm – 10 r – 1 ny m (strikkes drejet r op i lænken før næste m) – 12 r *
Gentag fra * til * og slut med 3 r. Sæt evt. mærketråde ved * så mønsteret er lettere at følge. Denne pind strikkes 5 gange (= 3 retriller)
2.p: 3 r * 2 r sm – 10 r – 1 ny m – 12 vr *
Gentag fra * til * og slut med 3 r
Gentag denne p til der er strikket 20 p med 2.p = 10 retriller (tæl langs siden)
Herefter byttes der rundt på rhomberne:
3.p: 3 r * 12 vr – 1 ny m – 10 r – 2 dr r sm*
Gentag fra * til * og slut med 3 r
Gentag denne p til der er strikket 20 p med 3.p
Fortsæt på denne måde: 20 p med 2. p – 20 p med 3.p til tørklædet / sjalet måler ca 200 cm og slut igen med 3 retriller. Luk maskerne af og spænd sjalet op på håndklæder der er lagt ud på et gulvtæppe.
Sæt evt. kvaster eller pomponer i spidserne.
Muffediese med LILLE SNONING
GARN: Tvinni og Isager bomuld – de 2 kvaliteter strikkes sammen
STRIKKEFASTHED i mønster: 10 cm = 26 m
Slå 41 m op og strik fra vrangsiden:
1.p: 1 r – 1 m løst af med tråden foran m * 3 r – 2 vr * Gentag * til * Slut med 3 r – 1 m løst af – 1 r
2.p: * 2 r – 3 vr * Gentag fra * til * og slut med 2 r
3.p: som 1.p
4.p: 2 r * 3 vr – strik de næste 2 m r sm, men lad maskerne blive på venstre p. Stik højre pind ned mellem de 2 m der sidder på venstre pind og strik den første af maskerne r igen. Herefter løftes maskerne over på høre pind * Gentag fra * til * og slut med 2 r
Gentag de 4 p og strik 4 cm. Herefter strikkes:
1.p: 1 r – 1 m løst af * 1 r – strik 1 m for og bag i den næste m – 1 r – 2 vr * Gentag fra * til * Der er nu 4 m mellem snoningerne og 50 m på pinden.
Når der er strikket 6 cm løftes første m løst vr af på alle p. Hermed dannes der en lænkekant som er finere hvor hullet til tommelfingeren skal være. Fortsæt på denne måde 7 cm og strik igen 2 cm hvor første og sidste m strikkes r. Luk af fra retsiden.
Sy knudekanterne sammen med MADRASSTING fra retsiden.
Lad lænkekanterne stå åbne til tommelfingeren
Model: BASIC str. medium (stor)
GARN: 300 g TVINNI eller lignende kvalitet i mange farver….
STRIKKEFASTHED i RIB: 3 ret – 3 vrang – let strakt: 10 cm = 26 m
Vejledende PINDE nr. 3
……………………………………………………………………………………
Slå 144 m op og strik en omg på hvilken de 4 udtagningssteder (=raglan) markeres.
Strik 3 r og marker disse m (med en lille sikkerhedsnål) – strik 45 m i rib (= nakke) – marker de næste 3 m med en lille sikkerhedsnål – strik 21m i rib (= den ene skulder) – marker 3 m – strik 45 m i rib (= forkant) – marker 3 m – strik de sidste 21 m i rib (= den anden skulder).
På hver side af de 4 x 3 m skal der nu tages 1 m ud på hver 2. omg (= + 8 nye m). De nye m strikkes med i rib, mens de markerede m strikkes r hele vejen ned til ærmegabet.
Udtagningen laves ved at løfte lænken (der støder op til de markerede m) op på venstre pind og strikke bag ind i denne lænke, så den drejes. På denne måde undgår man at der kommer et hul.
Når der er strikket 20 cm (målt langs raglansømmen) (25 cm til str. stor) - sættes ærmemaskerne på en snor og der fortsættes rundt med maskerne fra krop og ærmer. * Slå 12 nye m op i hver side og fortsæt rundt over alle m i rib.
Eller slå 3 nye m op i hver side og lav evt. indtagning på hver side af disse m på hver 8. omg, hvis der ønskes talje i blusen. Der tages ind ved at strikke 2 m sammen før og efter de markerede m (= minus 4 m pr omg med indtagninger) Fortsæt til blusen har den ønskede længde og luk af.
ÆRMER *
Hvis der er slået 12 nye m op i hver side, under ærmerne, strikkes de 12 m op langs øverste kant og der fortsættes nu rundt over alle maskerne i ærmet på en lille rundpind, eller på strømpepinde. Marker 3 m under ærmet og strik 2 m sammen på hver side af disse m, på hver 6. omg, til der er 72 m på pinden. Fortsæt lige ud til ærmet har den ønskede længde og luk af
Hvis der kun er slået 3 nye m op til kroppen, strikkes der også kun 3 nye m op under ærmet. Ellers strikkes ærmet som beskrevet ovenfor.
HALSKANT
Strik ca. 130 m op langs øverste kant. Strik 6 omg glatstrikning og lad kanten rulle – eller strik 8 omg glatstrikning. Buk kanten på midten og sy den fast på vrangsiden. Der kan evt. tages lidt m ind omkring raglansømmen.