Helga Isager har med sit mærke Amimono siden 2005 været med til at forny strikning som både håndarbejde og modefænomen. Hendes evne til at sætte traditionelle strikketeknikker ind i en nutidig sammenhæng har sammen med den nysgerrige udforskning af de uendelige muligheder, der ligger gemt i et nøgle garn og et sæt pinde, vakt genklang hos især et yngre publikum. Helga Isager har gennem årene afholdt talrige kurser i både Danmark og Sverige, og har desuden fungeret som gæstelærer på Skals – Højskolen for Design og Håndarbejde.
Helga Isager står bag flere strikkebøger udgivet både i Danmark og internationalt.