1930’erne

var en tid, hvor kvinderne begyndte at låne fra den traditionelle herrebeklædning i deres afslappede fritidstøj: Højtaljede bukser, enkle skjorter med striber og tern og ærmeløse toppe, der kunne minde om herreundertrøjer. Det var også en tid, hvor de materialer, man anvendte, var af høj kvalitet og derfor blev slidt smukt og lappet, hvis det var nødvendigt.

VENICE Top / Design: Helga Isager

Toppen er strikket i Isager Hør Organic fv. Linen og fv. Indigo. Den strikkes nedefra og op. Forstykke og ryg strikkes for sig, og ærmekanterne strikkes i rib med lænkekanter.

MONACO vest / Design: Annette Danielsen

Vesten er strikket i Isager Hør Organic og Silk Mohair. Strikketeknikken er en meget enkel ribeffekt, hvor forside og bagside er ens, så vesten kan fint stå åben. Vesten er strikket nedefra med skrålommer, og alle indtag er strikket ind i mønsteret, så de fine linjer i strikketeknikken bevares.

BARCELONA Bluse / Design: Torhild Trydal

I modellen bruges alle 6 farver i Isager Hør Organic: Linen, Camel, Ink, Indigo, Khaki og Nougat. Barcolona har en enkel, stram form, og stribernes stærke farver understreger dette udtryk.

PALERMO Bluse / Design: Marianne Isager

Mariannes model PALERMO er strikket med to tråde Isager Hør Organic, men den ene tråd kan udskiftes med Alpaca 2, hvis man ønsker blusen blødere. Modellen er strikket oppefra og ned og starter med halskanten. På denne måde er det let at regulere både størrelsen og længde på krop og ærmer. Gennem hele arbejdet strikkes den sorte hør sammen med en af de 3 valgte stribefarver.

NICE Top / Design: Anne Ventzel

NICE er en top i en enkel t-shirtfacon med en fremadskudt skulderlinje, som strikkes oppefra og ned. Læs mere om modellen på www.anneventzel.com, hvor opskriften kan bestilles.

CANNES Cardigan / Design: Helga Jóna Thórunnardóttir

Cannes er en klassisk cardigan strikket i 3 dele med et velsiddende kuppelærme. Den er strikket i Isager Hør Organic og Isager Alpaca 1 i glatstrikning, hvilket giver en sommerlig, men stadig lun kvalitet. Cardiganen har fine stribede albueforstærkninger, som broderes i maskerne til sidst.

VALENCIA Pullover / Design: Sai Chika

Valencia er en kortærmet bluse i Isager Hør Organic og Isager Silk Mohair. Den er strikket oppefra og ned og har slidser i siderne og ligeledes en slids i halsåbningen, som danner en lille flip.