Sweater i færømønster

For nogle år siden lavede Marianne Isager sweateren HOLGER til Vendsyssel Historiske Museum. Nu er den suppleret med en børnestørrelse,
Sweateren er klassisk og med et traditionelt færømønster. En god sweater til fritidsbrug og udeliv. Det var også sådan, Holger brugte sweateren.
Holger Friis var født i 1891, og han var tandlæge i Hjørring fra 1917 – 1973. Marianne har selv siddet i den tandlægestol som barn, og husker også engang hunvar på besøg hos hans søn, kort før Holgers død i 1986. Holger sad i en lænestol i hjørnet af stuen, og da Marianne  kom ind, sagde han: ”Kom nærmere, du smukke, hvor har du pæne tænder”. Ja, det var dengang…

Holgers sweater til mænd

HOLGERS SWEATER er strikket i Jensen Yarn og Alpaca 1. De to kvaliteter er strikket sammen i begge farver, men den kan også fint strikkes med 2 tråde Highland. Det giver en lidt lettere og blødere kvalitet, men Jensen Yarn er mere holdbar i længden og i øvrigt rigtig flot i strukturen.

Holgers sweater til børn

Str. 2 (4) 6 (8) år, strikket i Isager Highland fv. Charcoal og fv. Sand.