4-dageskursus
Retreat: Reparation og dekoration af strik og tekstil
Dato
17. november 2026 kl. 10:00 - 20. november 2026 kl. 13:30
Sted
Tversted skole Skolevej 13, Tversted, 9881 BindslevUndervisere
Helga Jóna Thórunnardóttir og Amy LyngaaPris:
5.200,- DKK inkl. ophold i delt to-sengsværelse og fuld forplejning
3.250,- DKK uden ophold
14 billetter med ophold i delt dobbeltværelse
8 billetter uden ophold
KURSUSBSKRIVELSE
At reparere og dekorere går hånd i hånd på dette kursus. Du skal medbringe strikkede trøjer med huller, slidte kanter eller én, som du ikke får brugt, jeans med huller og tekstiler, som har pletter og kedeligt slid. Vi vil tilpasse reparationer, så tekstilerne bliver sjove, personlige og brugbare i mindst 10 år mere.
Vi, en strikke- og en broderinørd, introducerer dig til forskellige måder at lappe på. Vi viser måder at brodere på, måder at reparere striktrøjen på og evt. tilføje en lomme eller en ny knaphulskant. Vi vil arbejde på at forstærke tekstilerne eller blot gøre dem lidt sjovere.
Kurset er for dig, der har lyst til at hjælpe miljøet af med overforbrug af tekstiler og for dig, der synes, det er sjovt med lapper og reparationer, som godt må ses! Vi vil introducere dig for alverdens muligheder indenfor både vævede og strikkede tekstiler, og undervejs vil give dig et ”katalog” af muligheder for at arbejde med både -visible mending-, japanske lappeteknikker og stoppemetoder på både strik og tekstiler generelt.
Undervisningen vil være en vekselvirkning mellem at lave prøver og at reparere på dit medbragte tøj eller tekstiler.
PROGRAM
Lokale: Den Store Spisestue og Strikkestuen
Tirsdag den 17. november 2026
Kl. 09 – morgenmad *
Kl. 10.00 – kursusstart
Kl. 12.30 – frokost
Kl. 13.30 – kursus / kaffe+kage serveres
Kl. 15.30 – kurset slutter
Kl. 18.00 – aftensmad*
Onsdag den 18. november 2026
Kl. 09.00– morgenmad *
Kl. 10.00– kursusstart
Kl. 12.30 – frokost
Kl. 13.30– kursus / kaffe+kage serveres
Kl. 16.00– kurset slutter
kl. 16.00 – besøg i Isagers butik for kursister
Kl. 18.00 – aftensmad*
Torsdag den 19. november 2026
Kl. 09.00 – morgenmad*
Kl. 10.00 – kursusstart
Kl. 12.30 – frokost
Kl. 13.30 – kursus / kaffe+kage serveres
Kl. 16.00– kurset slutter
Kl. 16.30 – 17.30: ‘Bær dine fej’ – Et musikalsk strikkeshow v. Albert Reinholdt Østergaard (Kontrastrik). Læs mere om showet i drop down menuen.
Fredag den 20. november 2026
Kl. 09.00 – morgenmad*
Kl. 10.00 – kursusstart
Kl. 12.30 – frokost – tak for denne gang
* morgenmand og aftansmad kun for kursister med fuld forplejning
PRISER OG BESTILLING
5.200,- DKK inkl. ophold i delt to-sengsværelse og fuld forplejning
3.250,- DKK uden ophold
Begge priser er inkl. frokost og materialer til strikkeprøver
DELTAGERE: Maks. 26
TILMELDING: Senest den 17. oktober 2026
Yderligere informationer: lb@isagerstrik.dk
MATERIALELISTE
Medbring følgende:
- Slidte, hullede, plettede strikkede trøjer, jeans eller tekstiler
- Strikketrøje du ikke bruger, fordi den ikke passer, er for lang/kort, for kedelig eller bare trænger til et nyt liv
- Gerne en skjorte til at udsmykke og afprøve på
- Strikkepinde i forskellige størrelser
- En glatstrikket prøve (15×15 cm) i lyst uldgarn, ca på p 4-5 mm
- Maskewirer
- Stoppenål og broderinåle
- Saks
- Målebånd
- Amagergarn (broderigarn) i forskellige farver, – hvad du har
- Stofrester i hør- og bomuld
- Sytråd
- Knappenåle
Isagergarn samt nødvendige materialer til reparation er inkluderet i prisen.
OM AMY OG HELGA
Amy Lyngaa har mange års undervisningserfaring i bagagen, dels som underviser på Tekstilformidleruddannelsen på SKALS højskole for design-og håndarbejde og senere som højskolelærer samme sted. Hun er stadig tilknyttet Skals som gæstelærer, men nyder også at undervise rundt omkring i landet og møde mennesker, der som hende selv brænder for tekstiler.
Amy er optaget af at genanvende, reparere og re-designe tekstiler og kombinerer det med broderi. Med Amys idérighed får jeans nyt liv med lapper og strikkede trøjer, eller sokker får lappet hullerne med smukkeste resultater.
Helga Jóna er uddannet håndarbejdslærer fra Tekstilseminariet i Skals i 2005 og underviser til dagligt i strik og broderi på Skals. Siden 2024 har Helga haft flere kursusrækker hos Isager her i Tversted.
Foruden sit daglige arbejde i Skals designer Helga strikkeopskrifter, holder foredrag og underviser rundt omkring i Danmark og Island. I december 2021 udkom bogen Handcraft, som hun lavede sammen med Helga Isager. Endvidere arrangerer Helga nogle spændende strikketure til Island.
Besøg Helgas webshop (www.strikketoj.com), hvor du finder Helgas egne strikkeopskrifter samt instruktionsvideoer til forskellige strikketeknikker.
BÆR DINE FEJL - et musikalsk strikkeshow v. Albert Reinholdt Østergaard (Kontrastrik)
Torsdag eftermiddag kl. 16.30 – 17.30 er der underholdning med Albert Reinholdt Østergaard (Kontrastrik)
‘Bær dine fej’ – Et musikalsk strikkeshow
Hvad sker der, når vi holder op med at skjule vores fejl?
Bær dine fejl er et musikalsk og kreativt foredrag om improvisation, menneskelighed og skønheden i det uperfekte.Med musik, fortælling og strik inviteres publikum ind i et varmt og nærværende univers, hvor fejl bliver en del af historien — ikke slutningen på den.
Bær Dine Fejl er Alberts soloshow, hvor han underholder med fortællingerne om, hvordan han fandt musikken, lærte at strikke, og diverse røverhistorier. Undervejs spiller Albert nogle af sine numre på min bas, Ælse, samt får publikum til at synge fællessang.
Undervejs viser Albert sine trøjer frem, og peger på alle sine fejl – store som små, og fortæller om filosofien bag at turde være sig selv og hvile i sin fejlbarlighed.
Showet er altid delvist improviseret for at holde den ærlige og umiddelbare karakter autentisk, og oplevelsen bliver derfor aldrig helt den samme.

TVERSTED SKOLE
Tversted Skole blev oprindeligt bygget i 1954 men blev nedlagt som folkeskole i 2015. Herefter blev bygningerne overtaget af garnfirmaet Isager. En del af den gamle skole bruges til administration og garnlager, flere af klasselokalerne er lejet ud til kunsthåndværkere og den tidligere børnehave er indrettet til garnbutik. Året rundt bliver der holdt spændende arrangementer og kurser i blandt andet strikning, vævning, spinding, papirmageri, syning og meget mere.
Se alle arrangementer HER

SKOLEKØKKENET
I forbindelse med dit kursus vil der blive serveret forfriskninger og frokost fra Skolekøkkenet. Skolekøkkenet er Tversted Skoles bageri og café. Udover at servere lækre forfriskninger til kursister, kan skolens gæster blandt andet købe friskbagt surdejsbrød, kage, kaffe samt dagens menu, som består af lokale specialiteter og spændende salater af årstidens grønt.
På visse kurser kan der bestilles fuld forplejning under dit ophold.
Se Skolekøkkenets åbningstider HER

OVERNATNING
Book overnatning i forbindelse med dit kursus på Tversted Skole. Vores overnatningsmuligheder inkluderer det charmerende Gæstehus på Tversted Skole og det hyggelige Gæstehus på Skolevej 14. Begge steder byder på en afslappende atmosfære og bekvem adgang til Tversteds naturskønne omgivelser og spændende aktiviteter. Værelserne kan bookes 3 mdr. før ankomstdato.
Book overnatning HER







