ISAGER SOCK YARN

Paletten omfatter 20 farver, og sokkegarnet er sammensat af 40 % easy wash alpaca / 40 % easy wash merinould / 20 % genanvendt nylon.

EASY WASH er et miljøvenligt alternativ til den meget anvendte klorinproces, der ændrer på fibrenes overflade, så de ikke krymper så let i vask.
Processen består af en behandling med miljøvenlige oxidanter, produceret i Tyskland, og certificeret under REACH, Oeko-tex og ZDH (Zero Discharge of Hazardous Chemical) standarder.
I modsætning til de fleste andre garner på markedet i dag, som egner sig til maskinvask, afgiver denne proces ikke skadelige stoffer til miljøet.

ISAGER SOCK YARN indeholder 20% genbrugsnylon. Det er første gang, vi bruger et kemisk fremstillet fiber i ISAGER garn, men vi har simpelthen ikke kunnet finde et garn, der var både blødt nok, så det var behageligt i brug, og stærkt nok til at kunne bruges i strømper. Genbrugsnylon er lavet af et restprodukt, der bliver kasseret i normal nylonproduktion.

Løbelængden er 194 m/50 g.
Garnet er spundet og farvet i Peru.
Vejl.udsalgspris: 130,-kr./100 g

ISAGER SOCK YARN kan bestilles på webshoppen HER