Lace Scarf

Selve tørklædet er strikket i retstrikning og formes ved hjælp af japanske vendepinde. Der lukkes masker af i begyndelsen af tørklædet, så der kan bindes en knude, og herefter strikkes en blondekant på tværs, idet den sidste maske i blondekanten strikkes sammen med en maske fra tørklædet på hver pind fra retsiden. Til sidst lukkes masker af til en knude i slutningen af tørklædet.

Lace Scarf fungerer bedst i tynde garnkvaliteter og kan f.eks. strikkes af kun 25 g ISAGER SOFT FINE eller 50 g ISAGER ALPACA 2.