Breeze

I efteråret 2022 inviterede Helga Isager otte dygtige danske strikdesignere til at bidrage med et stykke strik til en fælles kollektion: ‘Udgangspunktet for kollektionen var vores nye garnkvalitet Trio 2, og i mit oplæg havde jeg samlet inspiration fra 1930’erne og 40’ernes strikkede undertøj og strandtøj og i temaet ’sand’ og de smukke strukturer, sandet formes i af vind og vejr.

Vi fandt ved en fælles brainstorm frem til, at navnet Breeze var perfekt til kollektionen, da det giver associationer til sommer- og strandliv og samtidig fint beskriver garnkvaliteten Trio 2, der med sin kombination af Hør, Bomuld og Lyocell godt kan føles som en kølig brise mod huden.’

SEASHELL SET / Design: Knitthing (Tine Rousing)

Knitthing (Tine Rousing) skriver om designet:

Sættet Seashell, bestående af top og nederdel, er mit bidrag til Isagers Breeze-kollektion. Jeg har arbejdet med et strukturmønster, som er en fin blanding imellem det lette hulmønster og den grovere struktur i patentmønsteret. Sættet er strikket i én tråd Trio 2 nedefra og op.

Top og nederdel er formet ved hjælp af skiftet mellem forskellige pindestørrelser og får derved vidde forneden og en fin silhuet foroven. Pasformen er fin og feminin.

Sættet er tiltænkt som ‘loungewear’, man kan hoppe i efter en badetur om sommeren eller bruge som blødt festtøj med en underkjole under. Top og nederdel kan selvfølgelig også bruges hver for sig.

MATERIALER
Trio 2 fv Linen

Køb opskriften

Køb garnkit

TAN TOP OG SHORTS / Design: Helga Isager

Helga Isager skriver om designet:

Jeg har ladet mig inspirere af klassisk lingerie fra 40’erne i dette sæt, som kan bruges som undertøj eller som et let sommersæt på varme dage.

Både top og shorts er strikket nedefra og op med ribdetaljer i siderne i Trio 1 og Alpaca 1. Sættet har også fine detaljer i form af kiler, der strikkes til sidst og formes ved hjælp af japanske vendepinde. Kilerne er strikket i ren Trio 1 og skaber en blank kontrast til den matte bundfarve.

MATERIALER
En tråd Trio 1 farve Linen sammen med en tråd Alpaca 1 farve E0

Køb opskriften og garnkit

TIDE_LOOP_TEE / Design: Other Loops (Maja Kløvdal)

Other Loops (Maja Kløvdal) skriver om designet:

TIDE_LOOP_TEE er designet i en løs t-shirt-silhuet med en organisk struktur, inspireret af sandbølger på havbunden, som bliver synligt for øjet efter tidevandsbølgens udgående loop. Den smukke forandring giver en let breeze og er naturlig elegant.

Designet strikkes oppefra og ned. For at mindske antallet af vrangmasker strikkes vendepinde, så kroppen og ærmerne kan strikkes fra vrangsiden.

For at skabe god pasform strikkes vendepinde øverst på både bagstykket, skuldrene og ærmerne. Der strikkes mønsterstruktur efter diagram på alle dele af Tide_loop_tee.

MATERIALER
En tråd Trio 2 fv Linen sammen med en tråd Alpaca 1 fv E0

Køb opskriften

Køb garnkit

PEBBEL TOP / Design: LeKnit (Lene Holme Samsøe)

LeKnit (Lene Holme Samsøe) skriver om designet:

Pebbel top minder om en delikat silkecamisole, og den får et fint fald i det ”crispy” garn. Glatstrik og en klassisk facon er kombineret med en smal, hæklet kant, der giver en lækker kontrast til det glatstrikkede. Toppen strikkes oppefra, og kanter og stropper hækles til sidst. Der er kun brugt helt enkle hæklemasker, så du behøver ikke den store erfaring for at kunne hækle den lille picotkant.

MATERIALER
Trio 2 fv Linen

Køb opskriften

Køb garnkit

SAND SUMMER CARDI / Design: Helga Jóna

Helga Jóna skriver om designet:

SAND Summer Cardi er tænkt til brug over et andet stykke beklædning, f.eks over en sommertop, en kjole eller måske over badedragten på stranden.

Det blev til en “Summer Cardi”, – en slags cardigan uden ærmer, som også kan bruges som en vest eller en top.

Jeg har arbejdet med form og struktur i mit design. Strukturen er flad og minder mig om sand, og inspirationen til den form for beklædning har jeg søgt i gamle, franske modeblade.

Modellen strikkes nedefra og op, hvor jeg med hjælp af vendepinde skubber mønsteret i hver sin retning. Det skaber en ren linje langs forkanten på forstykket, og på ryggen bliver midterstykket som en kile, der giver ryggen et spændende udtryk.

Jeg elsker at bruge gode teknikker i mit design for at opnå et smukt finish, og den model er ingen undtagelse. Den har bl.a. Japansk vendestrik midt i vævestriks mønsteret, fine kanter og ikke mindst det fineste knaphul, som gør at modellen kan sandelig også bruges uden at knappe den.

MATERIALER
En tråd Trio 2 fv Linen sammen med en tråd Trio 1 fv Linen

Køb opskriften

Køb garnkit

SHORE TEE / Design: Anne Ventzel

Anne Ventzel skriver om designet:

Sammen med inviationen fra @isageryarn til den fælles kollektion BREEZE fulgte et mood board med en let feminin stemning og delikate detaljer. Billederne fik mig til at tænke på lune sommerdage ved kysten og de klassiske jersey-toppe med pointelle mønster, som altid er med i min rejsetasken. Dette blev mit udgangspunkt til udformelsen af SHORE TEE – en feminin top med et enkelt og yndefuldt hulmønster. Modellen strikkes oppefra og ned.

MATERIALER
Trio 2 fv Linen sammen med Alpaca 1 fv 0 Eco

Køb opskriften

Køb garnkit

DUNE PULLOVER / Design: Hanne Rimmen

Hanne Rimmen skriver om designet:

Dune Pullover er detaljerigt design, med et let og afslappet fit.
Linjerne og letheden er inspireret af klitterne, der nænsomt bliver formet af vinden og strandens sand, som lægger sig som et tæppe af gyldent støv.
Pulloveren har en smuk sjalskrave, der med sin dråbeformet åbning på brystet lægger sig som et smykke, og giver designet et elegant look.

MATERIALER
Spinni fv 39s (en tråd) og Trio 1 fv Nougat (to tråde)
Alternativ
Spinni fv 39s (en tråd) og Trio 2 fv Nougat (en tråd)

Køb opskriften

Køb garnkit

BREEZE BAG / Design: Petiteknit (Mette Wendelboe Okkels)

Petiteknit (Mette Wendelboe Okkels) skriver om designet:

Breeze Bag er en sommerlig taske, der kan bruges til strand- og markedsture. Breeze Bag strikkes fra bunden og op. Bunden er flad og strikkes på strømpepinde, mens taskens sider strikkes i hulmønster på rundpind. Øverst deles tasken i to, og hver del strikkes færdig for sig. Til slut samles masker op langs taskens kanter, og der strikkes dobbeltstrikkede kanter, som fortsætter over i taskens hanke. Hanke og kanter er således ét sammenhængende stykke, og til sidst føres et sildebensbånd ind i hulrummet heri for at give styrke.

MATERIALER
Trio 2 fv Linen sammen med Merilin fv E0
Eller
Hør Organic fv Linen sammen med Merilin fv E0

Køb opskriften

Køb garnkit

LEVITATE WRAP /  Design: My Favourite Things Knitwear (Louise Rasmussen)

My Favourite Things Knitwear (Louise Rasmussen) skriver om designet:

Jeg har længe drømt om dét der stykke strik, der kan bæres til alle anledninger.

Med Levitate Wrap har jeg forsøgt at skabe netop det. Noget der på en og samme tid er klassisk, elegant og komfortabelt.

I tilblivelsen af designet har jeg taget afsæt i materialet. Med valget af det bløde, lette alpaca og den blanke hørtråd har min tanke været at skabe illusionen om en sandbanke med skinnende stykker af perlemor og dermed lede tankerne hen mod Breeze-kollektionens hovedinspiration: sandets form og farver.

Inspirationen til selve designets linjer og udformning er hentet i Isagers store kærlighed til Japan. Jeg har vendt blikket mod den klassiske japanske karatedragt: gi’en.

Når jeg designer, er det altid med pasformen for øje. Det er vigtigt for mig, at det er pasformen, som skaber og fremhæver designets linjer, så detaljerne kan få lov at træde frem og tale deres eget tydelige sprog.

Jeg har derfor arbejdet med få, men distinkte detaljer: de nøje placerede udtagninger langs skulder og udskæring, de dobbeltstrikkede kanter og det lange bindebånd.

I Levitate Wrap finder du noget blødt, som du kan svøbe dig i efter en lang dag på stranden, som kan bæres over silkekjolen til sommerens fester eller sammen med dine yndlingspyjamasbukser på langsomme morgener.

MATERIALER
Eco Soft fv E2s og Trio 1 fv Linen
Der strikkes med to tråde. En tråd Eco Soft og en tråd Trio 1.

Køb opskriften

Køb garnkit