JACQUARDSTRIKNING
JACQUARDSTRIKNING er strikning med 2 farver samtidig, dog således at der kun strikkes med den ene farve, mens den anden “løber med” på bagsiden af stoffet. Når man strikker jacquardstrikning, er det vigtigt at lære at holde garnerne rigtigt over fingrene. Den ene farve holdes over pegefingeren og den anden farve over både pege- og langefinger. Herved opnås mange fordele:
1: Garnerne snos aldrig under strikningen, da de ingen forbindelse har med hinanden.
2: Farverne følges jævnt ad og “medløbertråden” får nøjagtig den længde, den skal have.
3: Den farve, der ligger over pegefingeren, altså forrest i strikkeretningen, vil af sig selv komme til at træde frem i mønsteret. Den vil dominere over den anden, og derfor kalder vi den dominanten.
Det er lettest at strikke jacquardstrikning rundt på en rundpind. Med lidt øvelse kan man også lære at strikke vrangpinde. Husk, at dominanten er modsat, at trådende skifter plads på fingrene på vrangsidepindene.
Begynd f.eks. med at slå 8 m op.