Weekendkursus
UDSOLGT – MØNSTRE OG MONTERING
Annette Danielsen & Helga Jóna Thórunnardótir
Dato
28. juni 2025 kl. 10:00 -
29. juni 2025 kl. 15:00
Sted
Tversted skole Skolevej 11-13, Tversted, 9881 BindslevUnderviser
Annette Danielsen og Helga Jóna ThórunnardóttirPris:
1550,- DKK inkl. frokost, kaffe/te og materialer
Ikke på lager
Vil du have besked, når produktet er tilbage på lager?
KURSUSBESKRIVELSE
Vi glæder os til en hyggelig weekend, hvor vi vil fordybe os i forskellige mønstre på strik og i teknikker, der danner mønstre på overfladen. Vi har forskellige materialer og farver til rådighed, og det giver os god mulighed for at understrege de forskellige strikketeknikker.
Desuden vil vi arbejde videre med strikkeprøverne, – brodere lidt på dem og efterfølgende montere.
MATERIALELISTE
Pinde i div. størrelser
Maskemarkører
Målebånd
Saks
Stoppenål
Isager sørger for garn til kurset.
praktiske forhold
LOGI
Det er muligt at bestille overnatning i Tversted Skoles gæstehus 3 mdr. før kursusstart her.
FORPLEJNING
Morgenmad og aftensmad kan bestilles i skolekøkkenet på mail: lb@isagerstrik.dk.
1: Morgen- og aftensmad lørdag og morgenmad søndag; kr. 400,-
2: Aftensmad lørdag og morgenmad søndag; kr. 300,-
REJSE
Kommer du ikke i bil, kan du planlægge din rejse til Tversted Skole på rejseplanen.dk. I weekender kan man booke en ‘plustur’ med afhentning på Tversted Skole til Sindal Station.
OM UNDERVISERNE:
ANNEETTE DANIELSEN har siden 2007 udgivet en del strikkebøger og opskrifter, som kan ses på hendes hjemmeside annetted.dk.
Annette underviser og holder foredrag rundt om i Danmark og arrangerer strikkeretreats med forskellige destinatiner i verden. I en årrække har Annette været vores gode og faste underviser på Tversted Skole.
HELGA JÓNA THÓRUNNARDÓTTIR er uddannet håndarbejdslærer fra Tekstilseminariet i Skals i 2005, hvor hun nu underviser. Desuden har Helga en del undervisning hos Isager i Tversted, og i december 2021 udkom bogen, Handcraft, som hun lavede sammen med Helga Isager. Endvidere arrangerer Helga nogle spændene strikketure til Island.
Besøg Helgas webshop (www.strikketoj.com), hvor du finder Helgas egne strikkeopskrifter samt instruktionsvideoer til forskellige strikketeknikker.
TVERSTED SKOLE
Tversted Skole blev oprindeligt bygget i 1954 men blev nedlagt som folkeskole i 2015. Herefter blev bygningerne overtaget af garnfirmaet Isager. En del af den gamle skole bruges til administration og garnlager, flere af klasselokalerne er lejet ud til kunsthåndværkere og den tidligere børnehave er indrettet til garnbutik. Året rundt bliver der holdt spændende arrangementer og kurser i blandt andet strikning, vævning, spinding, papirmageri, syning og meget mere.
Se alle arrangementer HER
SKOLEKØKKENET
I forbindelse med dit kursus vil der blive serveret forfriskninger og frokost fra Skolekøkkenet. Skolekøkkenet er Tversted Skoles nye bageri og café. Udover at servere lækre forfriskninger til kursister, kan skolens gæster blandt andet købe friskbagt surdejsbrød, kage, kaffe samt dagens menu, som består af lokale specialiteter og spændende salater af årstidens grønt.
På visse kurser kan der bestilles fuld forplejning under dit ophold.
Se Skolekøkkenets åbningstider HER
OVERNATNING
Book overnatning i forbindelse med dit kursus på Tversted Skole. Vores overnatningsmuligheder inkluderer det charmerende Gæstehus på Tversted Skole og det hyggelige Gæstehus på Skolevej 14. Begge steder byder på en afslappende atmosfære og bekvem adgang til Tversteds naturskønne omgivelser og spændende aktiviteter. Værelserne kan bookes 3 mdr. før ankomstdato.
Book overnatning HER