3-dageskursus

Retreat: Reparation og dekoration af strik og tekstil

Dato

14. oktober 2025 kl. 10:00 -
16. oktober 2025 kl. 15:00

Sted

Tversted skole Skolevej 13, Tversted, 9881 Bindslev

Underviser

Helga Jóna Thórunnardóttir og Amy Lyngaa

Pris:

2950,- DKK inkl. ophold og forplejning

8 på lager

kr. 2.950,00

KURSUSBSKRIVELSE

At reparere og dekorere går hånd i hånd på dette kursus. Du skal medbringe strikkede trøjer med huller, slidte kanter eller den trøje, du ikke får brugt, jeans med huller og tekstiler, som har pletter og kedeligt slid. Vi vil tilpasse reparationer, så tekstilerne bliver sjove, personlige og brugbare i mindst 10 år mere. Vi, en strikke- og en broderinørd, introducerer dig til forskellige måder at lappe på, måder at brodere på, måder at reparere striktrøjer, tilføje en lomme eller en ny knaphulskant. Vi vil arbejde på at forstærke tekstilerne eller blot gøre dem lidt sjovere.

Kurset er for dig, der har lyst til at hjælpe miljøet af med overforbrug af tekstiler og for dig, der synes, det er sjovt at have lapper og reparationer, som godt må ses! Små opgaver undervejs vil give dig et ”katalog” af muligheder for at arbejde med både ‘visible mending, japanske lappeteknikker og stoppemetoder på både strik og tekstiler generelt.

DELTAGERE: Maks. 26

TILMELDING: Senest den 15. september 2025

Yderligere informationer: lb@isagerstrik.dk

MATERIALELISTE

Medbring følgende:

  • Slidte, hullede, plettede strikkede trøjer, jeans eller tekstiler
  • Strikkepinde i forskellige størrelser
  • Maskewirer
  • Stoppenål og broderinåle
  • Saks
  • Målebånd

Der medfølger garn til prøver

PROGRAM
Lokale: Den Store Spisestue og Strikkestuen

Tirsdag den 14. oktober 2025
Kl. 09 – morgenmad
Kl. 10 – kursusstart
Kl. 12 – frokost
Kl. 13 – kursus / kaffe+kage serveres
Kl. 15 – kurset slutter
Kl. 18 – aftensmad

Onsdag den 15. oktober
Kl. 08 – morgenmad
Kl. 09 – kursusstart
Kl. 12 – frokost
Kl. 13 – kursus / kaffe+kage serveres
Kl. 15 – kurset slutter
Kl. 18 – aftensmad

Torsdag den 16. oktober
Kl. 08 – morgenmad
Kl. 09 – kursusstart
Kl. 12 – frokost
Kl. 13 – kursus / kaffe+kage serveres
Kl. 15 – kurset slutter – tak for denne gang

Pris uden overnatning er kr. 2.250 og skal bestilles på mail til: lb@isagerstrik.dk
Ankomst mandag den 13. oktober er mulig for tillægspris på kr. 200,-

OM AMY OG HELGA

Amy Lyngaa har mange års undervisningserfaring i bagagen, dels som underviser på Tekstilformidleruddannelsen på SKALS højskole for design-og håndarbejde og senere som højskolelærer samme sted. Hun er stadig tilknyttet Skals som gæstelærer, men nyder også at undervise rundt omkring i landet og møde mennesker, der som hende selv brænder for tekstiler.

Amy er optaget af at genanvende, reparere og re-designe tekstiler og kombinerer det med broderi. Med Amys idérighed får jeans nyt liv med lapper og strikkede trøjer, eller sokker får lappet hullerne med smukkeste resultater.

Helga Jóna er uddannet håndarbejdslærer fra Tekstilseminariet i Skals i 2005 og underviser til dagligt i strik og broderi på Skals. Siden 2024 har Helga haft flere kursusrækker hos Isager her i Tversted.

Foruden sit daglige arbejde i Skals designer Helga strikkeopskrifter, holder foredrag og underviser rundt omkring i Danmark og Island. I december 2021 udkom bogen Handcraft, som hun lavede sammen med Helga Isager. Endvidere arrangerer Helga nogle spændende strikketure til Island.

Besøg Helgas webshop (www.strikketoj.com), hvor du finder Helgas egne strikkeopskrifter samt instruktionsvideoer til forskellige strikketeknikker.

JAZZ-KONCERT PÅ SKOLEN

Uge 42 er ugen, hvor Tversted Jazzy Days afholder deres årlige jazz-festival. Foreningen Kultur på Tversted Skole er vært for en koncert i gymnastiksalen onsdag den 15. oktober med Organics 3 og solist Miriam Madipira. Billetter sælges gennem foreningen, men er endnu ikke sat til salg.

Tversted Skole

TVERSTED SKOLE

Tversted Skole blev oprindeligt bygget i 1954 men blev nedlagt som folkeskole i 2015. Herefter blev bygningerne overtaget af garnfirmaet Isager. En del af den gamle skole bruges til administration og garnlager, flere af klasselokalerne er lejet ud til kunsthåndværkere og den tidligere børnehave er indrettet til garnbutik. Året rundt bliver der holdt spændende arrangementer og kurser i blandt andet strikning, vævning, spinding, papirmageri, syning og meget mere.

Se alle arrangementer HER

SKOLEKØKKENET

I forbindelse med dit kursus vil der blive serveret forfriskninger og frokost fra Skolekøkkenet. Skolekøkkenet er Tversted Skoles nye bageri og café. Udover at servere lækre forfriskninger til kursister, kan skolens gæster blandt andet købe friskbagt surdejsbrød, kage, kaffe samt dagens menu, som består af lokale specialiteter og spændende salater af årstidens grønt.
På visse kurser kan der bestilles fuld forplejning under dit ophold.

Se Skolekøkkenets åbningstider HER

OVERNATNING

Book overnatning i forbindelse med dit kursus på Tversted Skole. Vores overnatningsmuligheder inkluderer det charmerende Gæstehus på Tversted Skole og det hyggelige Gæstehus på Skolevej 14. Begge steder byder på en afslappende atmosfære og bekvem adgang til Tversteds naturskønne omgivelser og spændende aktiviteter. Værelserne kan bookes 3 mdr. før ankomstdato.

Book overnatning HER

Du kunne også være interesseret i…