Weekendkursus

Tvebinding – grundkursus med Ivar Asplund

Ivar Asplund

Dato

4. oktober 2025 kl. 10:00 -
5. oktober 2025 kl. 15:00

Sted

Tversted skole Skolevej 13, Tversted, 9881 Bindslev

Underviser

Ivar Asplund

Pris:

1.550,- DKK inkl. frokost, kaffe/te og garn til kurset

7 pladser tilbage

7 på lager

kr. 1.550,00

KURSUSBSKRIVELSE

Tvebinding (tvåändstickning) er en gammel svensk strikketeknik, hvor man strikker med to tråde af samme farve, som snos mellem maskerne. Resultatet bliver et mere tæt og slidstærkt materiale, og man kan med denne teknik strikke smukke og lidt anderledes mønstre end ved ‘almindelig’ strikning. Tvebinding blev fortrinsvist brugt i Dalanerne til vanter og ærmer.

Du lærer:
• Speciel opslagning i dobbeltstrikning
• Forskellige måder at lave mønster med en og to farver
• Ud- og indtagning
• Læsning af diagrammer
• Valg af garn

Kurset forudsætter, at man kan slå masker op, strikke ret og vrangmasker, og det er en fordel at kunne strikke rundt.

Yderligere informationer: lb@isagerstrik.dk

MATERIALELISTE

Medbring pinde i passende størrelser til rundstrikning, enten strømpepinde eller lange rundpinde til Magic-loop, hvis du foretrækker det.

Isager sørger for garn til kurset.

 

TID OG STED

STED: Tversted Skole, Strikkestuen, Skolevej 11-13, Tversted, 9881 Bindslev
UNDERVISER: Ivar Asplund
PRIS: KR. 1.550,- inkl. materialer og frokost, kaffe/te og garn til kurset
ANTAL DELTAGERE: Max. 18 deltagere

Aftensmad lørdag aften og morgenmad lørdag og søndag kan tilkøbes i Skolekøkkenet: skolekoekkenet@tverstedskole.dk

Det er muligt at booke overnatning i Tversted Skoles Gæstehuse her 

PROGRAM

Program følger snarest

IVAR ASPLUND (født i 1973) har været strikkeentusiast siden femårsalderen. Han er uddannet lærer (sprog), men i de sidste 10 år har han undervist i forskellige teknikker. Sådan kan det gå! Ivar underviser på HV Skola i Stockholm men rejser også rundt og afholder strikkekurser. Han har skrevet to bøger, 'Sticka flätor' och 'Sticka från grunden' (Bonnier Fakta).

Ivar foretrækker at strikke sweatre og han har ikke en bestemt favoritteknik. Ivar sætter pris på variation: snoninger, dobbeltstrikning, hulmønster, flerfarvet strikning, helpatent, løftemasker... Alle teknikker er lige sjove at fordybe sig i, og heldigvis stopper det aldrig.

Ivar forstår dansk ret godt, og han kan lide at tale hjemmelavet svensk-dansk!

Tversted Skole

TVERSTED SKOLE

Tversted Skole blev oprindeligt bygget i 1954 men blev nedlagt som folkeskole i 2015. Herefter blev bygningerne overtaget af garnfirmaet Isager. En del af den gamle skole bruges til administration og garnlager, flere af klasselokalerne er lejet ud til kunsthåndværkere og den tidligere børnehave er indrettet til garnbutik. Året rundt bliver der holdt spændende arrangementer og kurser i blandt andet strikning, vævning, spinding, papirmageri, syning og meget mere.

Se alle arrangementer HER

SKOLEKØKKENET

I forbindelse med dit kursus vil der blive serveret forfriskninger og frokost fra Skolekøkkenet. Skolekøkkenet er Tversted Skoles nye bageri og café. Udover at servere lækre forfriskninger til kursister, kan skolens gæster blandt andet købe friskbagt surdejsbrød, kage, kaffe samt dagens menu, som består af lokale specialiteter og spændende salater af årstidens grønt.
På visse kurser kan der bestilles fuld forplejning under dit ophold.

Se Skolekøkkenets åbningstider HER

OVERNATNING

Book overnatning i forbindelse med dit kursus på Tversted Skole. Vores overnatningsmuligheder inkluderer det charmerende Gæstehus på Tversted Skole og det hyggelige Gæstehus på Skolevej 14. Begge steder byder på en afslappende atmosfære og bekvem adgang til Tversteds naturskønne omgivelser og spændende aktiviteter. Værelserne kan bookes 3 mdr. før ankomstdato.

Book overnatning HER

Du kunne også være interesseret i…