Botanica

I foråret 2022 inviterede Helga Isager 8 dygtige designere til at bidrage med et design, til en fælles kollektion, med temaet Botanica. Det er der kommet en fantastisk, farverig samling modeller ud af.
Opskrifterne udkommer i designernes egne webshops, og der er naturligvis brugt Isagergarn til dem alle.

SYCAMORE SWEATER

Design: Mette Wendelboe Okkels (Petiteknit)

Mette Wendelboe Okkels (Petiteknit) skriver om designet:

Den smukke Sycamore Sweater strikkes oppefra og ned. Det bærende element i designet er de organiske striber, som dannes med teknikken Japanske Vendepinde. Sycamore Sweater lægger op til udforskning af farvekombinationer og meleringer, idet striberne strikkes i tre tråde Spinni og en tråd Silk Mohair. Bundfarven strikkes i Jensen og Silk Mohair.

 

MATERIALER
Bundfarve:
Jensen Yarn fv 0 og Silk Mohair fv 6
De to tråde strikkes sammen

Stribefarve: 
Spinni fv 61, Spinni fv 39s, Spinni fv 44 og Silk Mohair fv 33
De fire tråde strikkes sammen.

Køb opskrift

Køb garnkit

ROBINIA SWEATER

Design: Anne Ventzel

Anne Ventzel skriver om designet:

Bundfarven i ROBINIA SWEATER består af tre garner – TVINNI, ISAGER TWEED og SILK MOHAIR. Sammen giver disse garner sweateren en levende og nuanceret tekstur, der giver et flot modspil til de elegante og bløde kurver i det lyse mønster strikket i ECO SOFT.

ROBINIA SWEATER strikkes oppefra og ned. Både på forstykke, ryg og ærme strikkes vendepinde, hvilket giver sweateren en smuk kurvet pasform over skulder og arme.

 

MATERIALER

Gul version
Bundfarve:
Isager Tweed fv Lemon, Tvinni fv 22 og Silk Mohair fv 64
De tre kvaliteter strikkes sammen.

Mønster:
Eco Soft fv E6s

Blå version:
Bundfarve:
Isager Tweed fv Navy, Tvinni fv 44 og Silk Mohair fv 30
De tre kvaliteter strikkes sammen.

Mønster:
Eco Soft fv E6s

Køb opskrift

Køb garnkit

LUPIN SWEATER

Design: Hanne Rimmen

Hanne Rimmen skriver om designet:

LUPIN SWEATER er mit bidrag til Isagers BOTANICA kolletion. Designet er inspireret af den farverige LUPIN, der med sit lange spir af blomster både er romantisk og fasinerende. Bærestykket er en fortolkning i masker af en vild og smuk buket, der med sine forskudte blomsterstilke lægger sig som et overdådigt smykke ud over skuldrene.

Sweateren strikkes oppefra og ryggens nederste kant formes med vendepinde således at sweater fået et længere bagstykke. Alle kanter er afsluttet med rib og italiensk aflukning. Til sidst strikkes halskanten, så den matcher ribben på ærmerne og nederst på trøjen.

MATERIALER

Bundfarve:
Spinni fv 6s og Silk Mohair fv E0
Bundfarven skabes af 2 tråde Spinni + 1 tråd Silk Mohair. De tre tråde holdes sammen under hele arbejdet.

Mønsterfarve:
Spinni fv 32s, Spinni fv 28s og Spinni fv 33s
Mønsterfarven skabes af 3 tråde Spinni. De tre tråde holdes sammen under hele arbejdet.

Køb opskrift

Køb garnkit

ARONIA CARDIGAN

Design: Helga Jóna

Helga Jóna skriver om designet:

ARONIA CARDIGAN er strikket nedefra og op i en tråd Isager Tweed sammen med en tråd Alpaca 2. Den er strikket i det fineste mønster og har mange fine detaljer og teknikker; en blød v-hals, et kuppelærme, et smukt knaphul samt flere finesser.
Cardiganen får et spændende udtryk med broderiet, hvor mulighederne er uendelig mange både med hensyn til farver og mængde.

Broderiet er lavet med dobbelt tråd i Isager Silk Mohair, og det er oplagt at bruge rester.

MATERIALER

Bundfarve:
Alpaca 2 fv E7s og Isager Tweed fv Walnut

Garnrester til broderi:
Her er brugt Silk Mohair i farverne 19, 22, 28, 33, 44, 56, 59, 62, 64 og 100.

Køb opskrift

Køb garnkit

EFEU SWEATER

Design: Lene Holme Samsø

Lene Holme Samsø skriver om designet:

EFEU SWEATER har et chunky bladmønster på bærestykket, der skabes ved hjælp af indtagninger, udtagninger og enkelte snoninger. Sweateren strikkes oppefra, og både mønster og facon dannes, når man blot følger diagrammet. EFEU SWEATER er derfor et både underholdende og forholdsvist enkelt strikketøj.

MATERIALER

Eco Soft fv 6s

Køb opskrift

Køb garnkit

ROCKROSE BLUSE

Design: Midori Hirose

Midori Hirose skriver om designet:

Jeg designede en sweater, hvor jeg brugte en traditionel estisk indlægsteknik, der hedder Roosimine (som betyder dekoreret med roser på estisk). Blomstermotiverne, som ser ud til at være broderede, er lavet ved at lægge kontrastgarn mellem maskerne, som om man væver kontrastgarnet ind, mens man strikker. Jeg anbragte dem asymmetrisk på forside og skulder som på en dragt. Placeringen gør det muligt at strikke dem i en farve, men det er selvfølgelig muligt at anvende flere eller færre farver efter ønske.

MATERIALER

Bundfarve:
Highland fv Chocolate og Alpaca 1 fv 60
De to tråde holdes sammen under hele arbejdet.

Mønsterfarve:
Alpaca 3 fv 0, Alpaca 3 fv 1 og Alpaca 3 fv 42

Køb opskrift

Køb garnkit

BLOOM VEST

Design: Camilla Vad

Camilla Vad skriver om designet:

Jeg har altid været fascineret af graduerede farver og har brugt det ofte i mine designs.
Det mood board, vi fik til BOTANICA – kollektionen, havde et meget smukt maleri i en fantastisk gradueret rød farve og nogle skønne bobler. Jeg har prøvet at forvandle inspirationen til en fin vest, strikket nedefra med min dip dye – teknik med broderede bobler, der blomstrer eller ‘bloomer’ op fra den nederste ribkant.
Denne varme og meget bløde vest er designet i Isager Eco Baby og Isager Silk Mohair, holdt sammen. Jeg har lavet opskriften, så du kan lade boblerne blomstre, hvor du synes og tilføre flere senere, hvis du synes. Du kan også helt undlade dem for et mere enkelt udtryk og lade dip dye – effekten være mere fremtrædende.
Jeg håber, at du vil nyde at lave din Bloom Vest lige så meget, som jeg har nydt at designe den.

 

MATERIALER

Bundfarve:
Eco Baby fv 0, Silk Mohair fv 28 og Silk Mohair fv 0

Til broderi:
Eco Baby og 3 tråde Silk Mohair

Køb opskrift

Køb garnkit

MIDSUMMER FLOWERS CARDIGAN

Design: Marianne Isager

Marianne Isager skriver om designet:

MIDSUMMER FLOWERS er en model i Botanica – kollektionen, og inspirationen kommer fra alle de skønne blomster, der står allersmukkest ved midsommertid. Teknikken er hexagon, med masker, der løftes løst af, for at blive strikket igen et par rækker længere oppe. På denne måde opstår de runde former, der i denne model fyldes ud med farver i et blomstermønster. Modellen er strikket med to tråde. En Isager Tvinni og en Isager Alpaca 2. Blomsterne er med Isager Spinni og Isager Silk Mohair, og her er det oplagt at bruge de rester, man har. Gerne mange forskellige farver.

 

MATERIALER

Bundfarve:
Isager Tvinni fv 37s og Isager Alpaca 2 fv Forest

Til blomstermønster:
Isager Spinni fv 17 og Isager Silk Mohair fv 19

5 knapper med diameter 17 eller 25 mm

Køb opskrift og garnkit

Laurel bluse

Design: Helga Isager

Helga Isager skriver om designet:

I 1990’erne havde min bedste veninde og jeg en særlig kærlighed til det japansk brand Comme des Garçons, som på det tidspunkt kreerede nogle fantastiske kollektioner, der var både punkede og romantiske i deres udtryk. Jeg kan særligt huske en kjole, hvor abstrakte blomster af velour var spredt ud over det glatte stof, og den har været inspiration til min Laurel bluse.
Bundfarven er en tråd Isager Tweed, og bladmønsteret fremkommer ved, at man strikker samme bundfarve sammen med 1 tråd Isager Spinni, så mønsteret bliver en anelse forhøjet. Jeg har valgt at lade bladmønsteret fortsætte i ribben flere steder for at illudere, at blomsterne er trykt på. Sweateren er strikket i ét stykke fra ærme til ærme, og halsudskæringen begynder og slutter med en kile, der giver skulderen form.

 

MATERIALER

Bundfarve:
Isager Tweed fv Autumn

Bladmønster:
Spinni fv 44

Køb opskrift og garnkit


DU KUNNE OGSÅ VÆRE INTERESSERET I…