Merilin
80% uld og 20% hør
Løbelængde: 208 m / 50 g
PRODUKTBESKRIVELSE
MERILIN er et tretrådet garn med en blanding af uld og hør. Da garnet er tretrådet, er det rigtig fint i strukturstrikninger. Samtidig er det et blødt garn, der kan bruges af mange, som ellers ikke tåler uld. Hørfiberen lægger sig som en glat fiber over uldgarnet og er samtidig med til at give et fint farvespil i garnet, da hør ikke modtager uldfarven. Garnet er fint til børnetøj og til dem der har svært ved at have uld på kroppen.
STRIKKEFASTHEDER
Merilin: pind 3 = 26 m / 32 p
Merilin + Alpaca 1: pind 3 = 24 m / 30 p
Merilin + Alpaca 2: pind 3,5 = 22 m / 26 p
Merilin + Silk Mohair: pind 4 = 20 m / 24 p
SPECIFIKATIONER
- 80% uld og 20% hør
- Løbelængde 416 m / 100 g
- Garnet er spundet og farvet i Peru
VASKEANVISNING
Uld vaskes i hånden, medmindre man har en vaskemaskine med et meget skånsomt uldprogram, der kan vaske i kuldslået vand. For at undgå at valke den færdige strikmodel bruges kun lidt sæbe. Brug et godkendt uldvaskemiddel. Hold samme temperatur gennem hele vaske- og skylleprocessen, og vask endelig ikke over 28°. Strikmodellen kan med fordel centrifuges let efter vask. Lag modellen i en vaskepose eller et pudevår. Efter centrifugeringen lægges modellen til tørre på håndklæder.
Det er ikke nødvendigt at vaske en uldmodel tit. Ofte vil det være nok at hænge den til luftning i fugtigt vejr. Bomuldsgarner og blandingsgarner med hør og bambus kan tåle højere vasketemperaturer, men vi anbefaler samme vask som uldgarnet.
OPBEVARING
Husk at opbevare garn og strik i plastikposer eller tætvævede bomuldsposer. En spand eller plastikbeholder med tætsluttende låg er også velegnet.
Isagergarner er ikke mølbehandlede, da de midler, der findes, ikke er uden bivirkninger i forhold til allergikere og i øvrigt også kun holder til første vask.