Uld & Alpaca

50% uld og 50% alpaca

Løbelængde 250 m / 50 g

kr. 90,00 / 50 g

Produktbeskrivelse

ULD & ALPACA er et totrådet tvundet garn, der indeholder 50 % lokal uld og 50 % dansk alpaca. Garnet anvendes til både huer, trøjer og tørklæder og er meget blødt. Der er et overraskende, men også meget varieret farvespil i garnet fra lot til lot, da garnets farve varierer, alt efter hvilken farve alpakaerne har.

STRIKKEFASTHEDER

ULD & ALPACA: pind nr. 3 = 27 m / 30 p
ULD & ALPACA + Silk Mohair: pind nr. 4 = 18 m / 24 p

Specifikationer

  • 50 % lokal uld, 50 % dansk alpaca
  • Løbelængde 50 g: 250 m
  • Garnet består af 50 % uld fra ”Fåreklipperen” Kasper Ledet Hansens besætning, der laver naturpleje i vores område. Vi er med, når fårene klippes, og ulden sorteres.
  • I Uldens Hus, Skagensvej 74 i Tversted, bliver uld og alpaca vasket, kartet, spundet og tvundet.
  • Ulden er primært fra Romney- og Texelfår.
  • Alpaca-ulden er primært fra Isagers egne alpakaer men også fra Virkelyst.

Guide til plantefarvning

Først skal du sikre, at dit fed garn, bindes med løse fedbånd/mærketråde/opbindings tråde, sådan at fedet ikke filtre sammen under farvning (typisk anvendes uld, bomuld, fiskegarn eller bast).

Langt de fleste planter der bruges til plantefarvning, ejer ikke selv evnen til at binde sig/fæstne sig til garnet og har brug for at vi hjælper processen i gang, inden den egentlige farvning. Derfor skal garnet bejdses, så garnets fibre åbner sig.

Bejdsning:

Garnet lægges i blød i håndvarmt vand, indtil det er helt gennemblødt.

Du skal bruge 20 gram alun og 5 liter vand pr. 100 gram garn.

Hæld vand op i en gryde, vej alun op i en lille kop og opløs det i varmt vand.

Kom den opløste alun i gryden, mens du rører godt rundt.

Lav et spring bad:

Put dit garn i en spand med 30 g varmt vand, herefter en spand med 60 g og herefter op i gryden med 85 grader varmt vand.

Bevæg garnet jævnligt den næste time ved 85 grader.

Lav et springbad den modsatte vej. 85 grader, 60 grader, 30 grader.

Lufttør garnet.

 

Plantefarvning:

Til 100 gram garn skal du bruge 400 gram frisk plantemateriale eller 200 gram tørret plantemateriale,

og 5 liter vand.

Plantematerialet findeles og kommes i gryden med vand. Bring det i kog, og lad det koge mindst en time.

Sluk for gryden og lad det køle ned. Herefter sies planterne fra suppen, og du er klar til at farve garnet.

Lav et spring bad, læg garnet i den sigtede plante væske.

Lad det stå ved denne temperatur i mindst en time.

Lav et spring bad den modsatte vej, og lufttør garnet.

 

Forslag til planter:

Lille syre, Eg, Brændenælde, Padderok, Havtorn, Birk, Liguster, Skvalderkål, Rødgran, Gul snerre, Hestekastanje, El, Tagrør, Gyvel, Gule løg skaller.

Du kunne også være interesseret i…