Mere om Uldens Hus 2

Til december 2023 får Uldens Hus Tversted sit eget lille spinderi, hvor vi vil spinde garn af uld fra lokale får.
Fårene er ejet af fåreavler og fåreklipper Kasper Ledet Hansen, som har omkring 400 moderfår, der bl.a. laver naturpleje i området omkring Tversted. Kaspers får er af blandet race, men han arbejder på at forfine ulden med racen Romney.
For at undersøge hvilken kvalitet man kan lave af ulden, har vi sendt en portion til England, hvor det er blevet vasket og spundet. Vi fik spundet et garn i to forskellige tykkelser, og med 70% lammeuld blev det både finere og blødere, end vi havde forventet.

Guide til plantefarvning

Først skal du sikre, at dit fed garn, bindes med løse fedbånd/mærketråde/opbindings tråde, sådan at fedet ikke filtre sammen under farvning (typisk anvendes uld, bomuld, fiskegarn eller bast).

Langt de fleste planter der bruges til plantefarvning, ejer ikke selv evnen til at binde sig/fæstne sig til garnet og har brug for at vi hjælper processen i gang, inden den egentlige farvning. Derfor skal garnet bejdses, så garnets fibre åbner sig.

Bejdsning:

Garnet lægges i blød i håndvarmt vand, indtil det er helt gennemblødt.

Du skal bruge 20 gram alun og 5 liter vand pr. 100 gram garn.

Hæld vand op i en gryde, vej alun op i en lille kop og opløs det i varmt vand.

Kom den opløste alun i gryden, mens du rører godt rundt.

Lav et spring bad:

Put dit garn i en spand med 30 g varmt vand, herefter en spand med 60 g og herefter op i gryden med 85 grader varmt vand.

Bevæg garnet jævnligt den næste time ved 85 grader.

Lav et springbad den modsatte vej. 85 grader, 60 grader, 30 grader.

Lufttør garnet.

 

Plantefarvning:

Til 100 gram garn skal du bruge 400 gram frisk plantemateriale eller 200 gram tørret plantemateriale,

og 5 liter vand.

Plantematerialet findeles og kommes i gryden med vand. Bring det i kog, og lad det koge mindst en time.

Sluk for gryden og lad det køle ned. Herefter sies planterne fra suppen, og du er klar til at farve garnet.

Lav et spring bad, læg garnet i den sigtede plante væske.

Lad det stå ved denne temperatur i mindst en time.

Lav et spring bad den modsatte vej, og lufttør garnet.

 

Forslag til planter:

Lille syre, Eg, Brændenælde, Padderok, Havtorn, Birk, Liguster, Skvalderkål, Rødgran, Gul snerre, Hestekastanje, El, Tagrør, Gyvel, Gule løg skaller.

Uldens Hus 2

100 % uld

Løbelængde 210 m / 100 g.

Farve

Udsolgt

E0

kr. 162,00 / 100 g
Find forhandler
Tilføj til ønskeliste
Fjern fra ønskeliste
Du kunne også være interesseret i...
Tvinni
100% uld
kr. 81,00
Se mere
Isager Tweed
70% uld og 30% mohair
kr. 69,00
Se mere
Trio 2
50% hør, 30% bomuld og 20% lyocell
kr. 65,00
Se mere
Hør Organic
100% hør
kr. 74,00
Se mere