Blå opskrift

Køb Garn Kits til denne opskrift

kr. 50,00

Materialer og mål

MATERIALER
300 (350) g Isager Tweed farve Navy eller Turquise
150 (175) g Silk Mohair farve 47 eller 44

MÅL
Halv brystvidde 55 (65) cm
Hel længde 55 (60) cm
Ærmelængde 40 (38) cm eller den ønskede længde

Konstruktion

Slå 240 (288) m op på en 80 cm rundpind nr. 3,5 med en tråd af hver kvalitet og strik rundt i rib: 2 r, 2 vr. Strik 3 cm.
Begynd mønsterstrikning efter diagrammet.
Når arbejdet måler 33 (37) cm markeres de to sidesømme på trøjen og hver halvdel strikkes færdig for sig. Del midt i en af de glatstrikkede rækker, der går gennem hele mønsteret og slå en ny m op i hver side. De nye m er kantm, der hele tiden skal strikkes r og lige indenfor fortsætter en glatstrikket maskerække op langs ærmekanten.

Vejledende pinde

Vejledende pinde nr 3,5 lang og kort rundpind

STRIKKEFASTHED

10 cm = 22 m
10 cm = 26 p

Rettelser

Bleu

Film kollektion

BLÅ
BLÅ er filmen om Julie, der overlever en trafikulykke, som koster hendes mand og barn livet.
Det er Julies sorg og sorgbearbejdelse, filmen handler om, og alt i filmen er blåt: vandet, glasset og musikken… selv sweateren hun har på! Julie prøver først at tage sit eget liv, og da det ikke lykkes forsøger hun at holde verden ude. Vil ingenting eje, men være fri af materielle og menneskelige relationer. Det er bare ikke så let. Verden kommer tæt på, ikke mindst i det liv hun finder ud af at hendes afdøde mand har levet. Vi ser hende handle og tage hold om livet, bære hans arv videre. Julies mand var en berømt komponist, men havde hun også en del af æren for den musik han lavede? Musikken i filmen er i øvrigt fantastisk og en stor del af den samlede oplevelse! Det er nok en af de smukkeste film, jeg har set og alligevel er det en af de enkleste trøjer, jeg får inspiration til. Jeg har kombineret to af sweatrene fra filmen. Den ene i rib og den anden i dobbelt perlestrik. En stor BLÅ trøje at kravle ind i er noget vi alle sammen har brug for engang imellem.

FILMKOLLEKTION
Marianne Isagers Filmkollektion indeholder modeller inspireret af Mariannes yndlingsfilm. Du kan se hele Filmkollektionen HER.

Du kunne også være interesseret i...