En del af Isager Archives 2 - kollektionen
Alice Jacket
Jakke
Design: Lene Rix (Odd Row)
Køb opskrift uden garn
-
Ekstern opskrift
Bestil opskrift
Køb garnkit
Vælg størrelsen af dit projekt
Tilpas din bestilling
STØRRELSER
XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL
MÅL
Jakkens overvidde: 103 (108) 113 (118) 123 (133) 143 cm
Passer brystmål: 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110
(110-120) 120-130 cm med et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 20 cm.
Længde: 55 (56) 57 (59) 61 (63) 65 cm målt midt bag uden kraven.
MATERIALER
Bundfarve og kanter (Farve A):
350 (400) 400 (450) 500 (550) 550 g Isager Jensen Yarn fv 6s
125 (125) 125 (150) 150 (175) 175 g Isager Silk Mohair fv 6 RMS
De to tråde strikkes sammen
Trekantmønster foran og striber på ryggens bærestykke (Farve B):
50 (50) 50 (50) 100 (100) 100 g Isager Jensen fv 92
25 (25) 25 (25) 25 (25) 25 g Isager Silk Mohair fv 69
De to tråde strikkes sammen
Trekantmønster på ryggen og striber nederst på forstykket og på ærmerne (Farve C):
50 (50) 50 (50) 100 (100) 100 g Isager Jensen fv 30
25 (25) 25 (25) 25 (25) 25 g Isager Silk Mohair fv 30
De to tråde strikkes sammen
Knapper: 7 stk. – 20 mm
Garnalternativ 1:
Bundfarve og kanter (Farve A):
350 (400) 400 (450) 500 (550) 550 g Isager Alpaca 3
125 (125) 125 (150) 150 (175) 175 g Isager Silk Mohair
De to tråde strikkes sammen
Trekantmønster foran og striber på ryggens bærestykke (Farve B:
50 (50) 50 (50) 100 (100) 100 g Isager Alpaca 3
25 (25) 25 (25) 25 (25) 25 g Isager Silk Mohair
De to tråde strikkes sammen
Trekantmønster på ryggen og striber nederst på forstykket og på ærmerne (Farve C):
50 (50) 50 (50) 100 (100) 100 g Isager Alpaca 3
25 (25) 25 (25) 25 (25) 25 g Isager Silk Mohair
De to tråde strikkes sammen
Garnalternativ 2:
Bundfarve og kanter (farve A):
200 (200) 250 (250) 250 (300) 300g Isager Alpaca 2
175 (175) 175 (200) 225 (225) 250 g Isager Soft Fine
De to tråde strikkes sammen
Trekantmønster foran og striber på ryggens bærestykke (Farve B:
50 (50) 50 (50) 50 (50) 50 g Isager Alpaca 2
25 (25) 25 (25) 25 (25) 25 g Isager Soft Fine
De to tråde strikkes sammen
Trekantmønster på ryggen og striber nederst på forstykket og på ærmerne (Farve C):
50 (50) 50 (50) 50 (50) 50 g Isager Alpaca 2
25 (25) 25 (25) 25 (25) 25 g Isager Soft Fine
De to tråde strikkes sammen
Isager Highland kan erstatte Isager Alpaca 2 i garnforslag 2 med samme forbrug.
KONSTRUKTION
En jakke i kombination af dobbelt perlestrik og intarsia med struktur. Kraven og kanterne strikkes i dobbeltstrik. Jakken strikkes oppefra og ned. Først slåes masker op i nakken og der strikkes frem og tilbage i striber med udtagninger til skuldrene. Når skuldrene har den endelige bredde, strikkes der dobbelt perlestrik på ryggen indtil ærmegabets dybde er nået.
Midt på ryggen dannes der samtidig et lille trekantmønster i intarsia. Bagstykket hviler mens der strikkes masker op til forstykkerne langs hver af skuldrene og der strikkes trekantmønster efter diagram til bunden af ærmegabene.
Forstykkerne samles med bagstykket og resten af kroppen strikkes efter diagram. Der strikkes dobbeltstrik rundt langs alle kanter og kraven. Ærmerne strikkes ét ad gangen. Der strikkes masker op langs ærmegabene og ærmekuplen dannes ved hjælp af venderækker. Der strikkes intarsia i striber efter diagram, mens der tages ind langs indersiden af ærmerne.
VEJLEDENDE PINDE
Rundpind: 5 mm
Rundpind: 4 mm
STRIKKEFASTHED
16 masker, 24 pinde på 10x10cm i dobbelt perlestrik efter vask eller damp
KØB OPSKRIFT
Opskriften kan købes i Lene Rix (Odd Row) webshop
Køb opskriften HER
OM DESIGNERENS INSPIRATION OG PROCESS
Lene Rix (Odd Row) skriver om designet:
“Alice Jacket er mit bidrag til Isager Archives 2 – en afslappet jakke inspireret af de trekantede linjer og tekstur i den originale skitse til Marianne Isagers Skæl fra 1980’erne.
Designet refererer til Alice i Eventyrland, med en farvepalet af beige, sort og gammelrosa, der minder om spillekortene fra Sir John Tenniels originale illustrationer. Trekantede former er skabt gennem tekstureret intarsia-farvemønster, mens sorte linjer er fremhævet med vrang for at definere de geometriske mønstre. Intarsia var en teknik, der blev meget brugt i 80’erne og strikkes traditionelt frem og tilbage – perfekt til en åben front. Til ærmerne har jeg udviklet en teknik til at strikke intarsia, så det strikkes som på rundpind, og man undgår montering.
Jakken er strikket i Isager Jensen Yarn, holdt sammen med en tråd Isager Silk Mohair. Alle kanter og den høje krave er afsluttet i dobbeltstrik, hvilket skaber en rolig ramme, der balancerer de varierede teksturer og mønstre. Alice Jacket lukkes med håndlavede keramikknapper.”
OM ISAGER ARCHIVES 2 - KOLLEKTIONEN
Kollektion med inspiration fra Marianne Isagers mange designs fra 80’erne og 90’erne. 15 af Danmarks dygtigste strikdesignere har tilbragt en weekend hos os i Tversted, hvor de har haft adgang til Mariannes store opskriftssamling. Designerne har brugt en eller flere opskrifter som inspiration til deres respektive bidrag til denne kollektion, Isager Archives 2.
Se hele kollektionen HER








