En del af Isager Archives 2 - kollektionen

Ava Jacket

Jakke

Design: Louise Rasmussen
(My Favourite Things Knitwear)

Køb opskrift uden garn

Køb garnkit

Vælg størrelsen af dit projekt

Tilpas din bestilling

Alpaca 3

50% alpaca og 50% uld

kr. 68,00 / 50 g

Vælg en anden farve

Isager Tweed

70% uld og 30% mohair

kr. 72,00 / 50 g

Vælg en anden farve

Merilin

80% uld og 20% hør

kr. 66,00 / 50 g

Vælg en anden farve

Træknapper (knebler) 6 stk

kr. 90,00 / pr. sæt.

Vælg en anden farve

Fra: kr. 1.106,00

STØRRELSER

XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL)

MÅL

Overvidde (omkreds): 117 (127) 138 (142) 153 (159) 167 (173) cm
Længde (målt midt bag under halskanten): 54 (55) 56 (58) 59 (61) 62 (63) cm

Størrelsesguide
Ava Jacket har en oversize pasform. Beregn et bevægelsesrum på ca. 35-40 cm.
Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) svarer til europæiske standardstørrelser og passer et brystmål på omtrent 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) cm.

Eksempel: Du måler 88 cm om brystet + 35-40 cm = 123-128 cm. Altså bør du strikke en str. S med en overvidde på 125 cm.

MATERIALER

Bundfarve:
450 (500) 550 (550) 600 (600) 650 (650-700) g Isager Alpaca 3 fv E6s (En tråd)
250 (250) 300 (300) 300-350 (350) 350 (400) g Isager Tweed fv Sand (En tråd)
De to tråde strikkes sammen

Mønster:
50 (100) 100 (100) 100 (100) 100 (100) g Isager Merilin fv 30s (en tråd)

6 aflange duffel træknapper (4 cm)

Garnalternativ

Bundfarve:
325 (350) 375 (400) 400 (425) 475 (500) g Isager Soft Fine (To tråde)
200 (200) 250 (250) 250 (250) 250 (300) g Isager Spinni (En tråd)
De tre tråde strikkes sammen

Mønster:
50 (50) 50 (100) 100 (100) 100 (100) g Isager Tvinni (En tråd)

KONSTRUKTION

Først strikkes den øverste del af bagstykket. Bagstykket dannes med vendepinde, som skaber hældning på skulderen og giver jakken form. Når den øverste del af bagstykket er strikket, påbegyndes avismønsteret. Her strikket skiftevis med bundfarven alene og med bundfarven holdt sammen med kontrasttråden. Denne teknik bruges på den resterende del af arbejdet.
Der samles masker op langs skuldersømmene, og den øverste del af forstykkerne strikkes hver for sig. Derefter samles de to forstykker med bagstykket og kroppen færdiggøres ved at strikke frem og tilbage på rundpind. Kroppen afsluttes med en ribkant.
Halskanten strikkes ud fra opsamlede masker langs halsåbningen. Ærmerne strikkes rundt på rundpind ud fra opsamlede masker langs ærmegabene. De formgives med indtagninger og afsluttes med ribkant.
Derefter tilføjes de dobbeltstrikkede forkanter.
Afslutningsvis samles masker op langs ærmer og ryg med kontrastfarven, og striben dannes ved at lukke maskerne af straks efter opsamling.

VEJLEDENDE PINDE

Rundpind 5,5 mm (80 el. 100 cm)
Rundpind 5 mm (80 el. 100 cm)
Rundpind 4,5 mm (80 el. 100 cm)

STRIKKEFASTHED

I glatstrik på p 5,5 mm.
15 m / 24 p pr. 10 x 10 cm.

KØB OPSKRIFT

Opskriften kan købes i Louise Rasmussen (My Favourite Things Knitwear)’s webshop

Køb opskriften HER

OM DESIGNERENS INSPIRATION OG PROCES

Louise Rasmussen (My Favourite Things Knitwear) skriver om designet:

Allerede inden jeg bladrede de mange designmapper fra 1980’erne og 90’erne igennem, havde jeg et bestemt mønster i tankerne. Et design som for mig er et af de mest ikoniske i Marianne Isagers oeuvre: Avis.
Avisstrikningen er en lille genialitet. Den enkle, rytmiske skrift fremstår både unikt genkendelig og subtil; grafisk stram og samtidig legende.
Jeg har altid været optaget af, hvordan enkle virkemidler kan skabe stor effekt.  Derfor har jeg også skåret mere fra, end jeg har lagt til, og har ladet kontrasttråden spille hovedrollen i min fortolkning.
Ava Jackets boxy silhuet og den rummelige, afslappede pasform, trækker tråde til 1990’erne, hvor det originale Avis-design så dagens lys.
En af mine yndlingsdetaljer er linjen, der skærer horisontalt hen over ryggen og ned langs ærmerne. Idéen opstod nærmest ved et tilfælde, mens jeg arbejdede på skulderkonstruktionen, og den fik hele resten af designet til at falde i hak for mig. Linjen refererer både til den fysiske avis’ kolonneopdeling og samtidig til datidens oversized tracksuits, hvor lignende detaljer ofte optrådte.”

OM ISAGER ARCHIVES 2 - KOLLEKTIONEN

Kollektion med inspiration fra Marianne Isagers mange designs fra 80’erne og 90’erne. 15 af Danmarks dygtigste strikdesignere har tilbragt en weekend hos os i Tversted, hvor de har haft adgang til Mariannes store opskriftssamling. Designerne har brugt en eller flere opskrifter som inspiration til deres respektive bidrag til denne kollektion, Isager Archives 2.

Se hele kollektionen HER

Du kunne også være interesseret i…