BRING ON THE NIGHT
BRING ON THE NIGHT er en dokumentarfilm om musikeren Sting, der samler en gruppe amerikanske musikere med rødder i jazz og blues. Sammen laver de en koncert i Théatre Mogador i Paris. Prøverne foregår på et smukt, historisk slot uden for Paris, og det er her, vi følger forberedelserne til koncerten og musikernes tanker og drøm¬me. Filmen er selvfølgelig fyldt med god musik. Da koncerten er ved at være slut, og publikum er varmet godt op med både kendte og ukendte numre, synger Sting ”Need your love so bad” og ikke et øje er tørt.
Nu kender vi jo alle numrene, og langt de fleste er blevet klassikere. Stings musik er noget af det bedste musik fra min tid, synes jeg, og her prøver han grænser af i forhold til den popmusik, han har rødder i. Samtidig er vi omgivet af skønne men¬nesker i skønt tøj. Der er masser af inspiration at hente på alle hylder, meget humor og megen optimisme. Det er en film jeg bliver i godt humør af at se. Inspirationen til denne sweater er en ternet jakke, Sting har på flere gange i filmen.
Instruktør: Michael Apted
Udgivelsesår: 1985
Musik fra pladen Bring on the Night
FILMKOLLEKTION
Marianne Isagers Filmkollektion indeholder modeller inspireret af Mariannes yndlingsfilm. Du kan se hele Filmkollektionen her: https://isagerstrik.dk/film-kollektion/
Design: Marianne Isager