En del af Isager Archives 2 - kollektionen
Dorothea Slipover
Slipover
Design: Julie Parbo (imadeit.knit)
Køb opskrift uden garn
-
Ekstern opskrift
Bestil opskrift
Køb garnkit
Vælg størrelsen af dit projekt
Tilpas din bestilling
STØRRELSER
XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL
MÅL
80-85 (84-89) 88-93 (92-97) 97-102 (102-107) 107-112 cm
Overvidde og taljevidde: 85 (89) 93 (97) 102 (107) 112 cm
MATERIALER
Bundfarve (Farve A):
100 (100) 100 (150) 150 (150) 150 g Isager Trio 1 fv Navy
150 (150) 150 (150) 150 (150) 200 g Isager Highland fv Navy
75 (75) 75 (75) 75 (75) 100 g Isager Silk Mohair fv 54
Dominant tråd (Farve B):
Isager Trio fv Navy (inkluderet i mængden for Farve A)
Isager Highland fv Navy (inkluderet i mængden for Farve A)
Ikke – dominant tråd (Farve C)
50 (50) 50 (50) 50 (50) 50 g Isager Bouclé fv 12
Isager Silk Mohair fv 54 (inkluderet i mængden for Farve A)
Den rosa version er strikket i:
Farve A + 2: Isager Trio 1 fv Bordeaux
Farve A + B: Isager Highland fv chili
Farve A + C: Silk Mohair fv 69
Farve C: Isager Bouclé fv 62
KONSTRUKTION
Vesten strikkes oppefra og ned. Bagstykket strikkes først og med vendepinde formes skulderhældningerne.
Der strikkes udtagninger til ærmegab inden bagstykket hviler.
Med opsamling af masker langs skulderhældningerne strikkes forstykket. Vendepinde former skulderhældningerne, og der strikkes indtagninger til halskanten bagtil, inden udtagninger former ærmegab og halsens runding fortil.
Højre- og venstre skulder samles fortil med løkkeopslag. Resten af forstykket strikkes ned til samme niveau som bagstykket.
Opstart af ribpaneler til samling af for- og bagstykke strikkes separat, inden de strikkes sammen med for og bagstykke. Efter montering i hver side af vesten reduceres ribpanelerne nedadtil med raglanindtagninger.
Kroppen strikkes færdig forneden og afsluttes med en bred ribkant og italiensk aflukning.
Halsen strikkes efter opsamling af masker på yder- og indersiden. Ydersidens masker strikkes med ombuk og lukkes af med elastisk aflukning sammen med indersidens masker.
Vingerne strikkes i rapporter og vendepinde som anvist, når der er samlet masker op langs ribpanelets og ærmegabets kant. Der lukkes af efter en kant af vrangmasker.
VEJLEDENDE PINDE
Rundpind: 4,5 mm (80-100 cm)
Rundpind: 4,0 mm (80-100 cm)
Rundpind: 3,5 mm (80-100 cm)
STRIKKEFASTHED
Glatstrik:
Isager Trio 1, Isager Highland/Alpaca 2, Isager Silk Mohair:
21 m x 28 pinde = 10 x 10 cm på pind 4,5 mm
Mønsterstrik:
Dominant: Isager Trio 1 og Isager Highland eller Isager Alpaca 2.
Ikke dominant: Isager Silk Mohair og Isager Bouclé eller Isager Alpaca 3 (uden Isager Silk Mohair):
På pind 4,5 mm
Én rapport – uden vrangkant, 12 m x 14 pinde = 4,5 cm/bredde x 6 cm/højde
KØB OPSKRIFT
Opskriften kan købes i Julie Parbo (imadeit.knit) webshop
Køb opskriften HER
OM DESIGNERENS INSPIRATION OG PROCESS
Julie Parbo (imadeit.knit) skriver om designet:
“Inden jeg skulle i gang med mit bidrag til Archives 2, havde jeg besluttet mig for, at jeg kun ville arbejde med en enkelt rapport fra det originale design. Modellen Fingre har en rigtig fin rapport, som jeg kunne se, ville egne sig rigtig godt som en afslutning eller detalje i Dorothea Slipover.
Da jeg først havde forelsket mig i mønsteret på Fingre-modellen, udviklede min idé til vestens vinger helt af sig selv.
Vingerne er det særlige på vesten. De giver et udtryk af power, fordi skuldrene bliver markeret, men de giver samtidig også et feminint udtryk i kraft af rapportens fine detaljer og kontrastfyldte lodne og blanke garnkvaliteter, der highlighter rapportens fine mønster.
Under processen har jeg kæmpet med at bevare længden på vingerne. Et utal af forsøg endte med, at jeg til sidst fik idéen til ribpanelerne, og koden var knækket. En fin detalje uden at det larmer på helhedsindtrykket af Dorothea Slipover.”
OM ISAGER ARCHIVES 2 - KOLLEKTIONEN
Kollektion med inspiration fra Marianne Isagers mange designs fra 80’erne og 90’erne. 15 af Danmarks dygtigste strikdesignere har tilbragt en weekend hos os i Tversted, hvor de har haft adgang til Mariannes store opskriftssamling. Designerne har brugt en eller flere opskrifter som inspiration til deres respektive bidrag til denne kollektion, Isager Archives 2.
Se hele kollektionen HER








