Udgivet i

Isager Uldvaskemiddel

Uldvaskemiddel / Wool Soap

ISAGER ULDVASKEMIDDEL

Når man som strikker lægger timevis af kærlighed og nænsomhed i sit strikketøj, fortjener det færdige produkt naturligvis også den bedste behandling. Hos ISAGER har vi derfor udviklet vores eget uldvaskemiddel, så strikketøjet kan få den kærlige pleje, det fortjener.

ISAGERs uldvaskemiddel indeholder ikke lanolin og er derfor særligt velegnet til strikketøj strikket med alpacakvaliteter. Modsat fibre fra får er hårene fra alpacaer hule indeni. Vasker man alpaca med uldvaskemiddel indeholdende lanolin, vil det med tiden miste sin luftighed, da hårenes hulrum vil fyldes med lanolinen. ISAGERs uldvaskemiddel sikrer derimod, at alpacaen bevarer sin luftighed.

Vaskemidlet kan i øvrigt anvendes til alle kvaliteter af uld, ligesom det også egner sig fint som mildt vaskemiddel til vask af ikke-uldkvaliteter som f.eks. ISAGER Trio og ISAGER Bomulin

Udgivet i

Isager Bouclé

Isager Bouclé

Marianne skriver:
For mange år siden havde jeg et bouclégarn i kollektionen. Jeg kunne rigtig godt lide strukturen i garnet, men fandt aldrig rigtig ud af at udnytte det. Siden har jeg ofte følt mig fristet til at få det ind i kollektionen igen. Da vi var i Peru i efteråret 2022, kiggede jeg igen på det, og vores leverandør viste forskellige typer i ren alpaca. Jeg har ”leget” med det vinteren over i strikkeprøverne til den næste bog, og nu er det svært ikke at få det med i hver model.
Vores nye Bouclé er 100% alpacagarn, og det har samme strikkefasthed som Jensen Yarn, men den ændrer sig selvfølgelig alt efter hvilken teknik, der arbejdes med.
Håber, I må blive lige så glad for dette garn, som jeg er.

Bouclé i de seks farver, fra toppen: 6s, 65, 98, 100, E0 og E3s

Udgivet i

Skagen Sweater til børn

Skagen sweater til børn

SKAGEN SWEATER TIL BØRN
Version i Isager Jensen Yarn (model med blå og brune farver i mønsteret):
Isager Jensen Yarn fv 3s og Alpaca 1 fv E2s
Mønster: Isager Jensen Yarn fv 23s, 8s og 101

Version i Isager Highland (model med rosa farver i mønsteret):
Isager Highland fv Sand
Mønster: Isager Highland fv Chili, Curry og Rose 

Sweateren strikkes oppefra og ned og starter med halskanten. Man opnår det fineste resultat i strikningen, hvis man er opmærksom på, at mønsterfarverne skal dominere.

Udgivet i

Eco Melange

Isager Eco Melange

Eco Melange

Med den bløde kerne af Baby Alpaca og det tynde spind omkring kernen i Fine Merino Wool får vi et ultrablødt garn, der er let at strikke med på tynde pinde. Vi vil faktisk kalde det et ”begyndergarn”.
Prøv f.eks det lette tørklæde, hvor man slår 2 m op og fortsætter i retstrikning, men starter hver p med at strikke for og bag i første m.
Et andet let strikketøj er modellen EASY fra bogen ”Et Strikkeliv”. Her foreslår vi Jensen Yarn eller Alpaca 3 som farve A og en tråd Eco Melange som farve B.
Også model BARBARA fra ”Et Strikkeliv” kan strikkes med Eco Melange i stedet for Isager Tweed.

Marianne Isager arbejder med garnet til min næste bog, hvor det især bruges i Jacquardstrikning
(Fair Isle).

På pind nr. 3 er strikkefastheden sammen med Tvinni 10 cm = 28 m
På pind nr. 3,5 er strikkefastheden sammen med Tvinni 10 cm = 26 m

Strikkeprøver i forskellige garnkombinationer inklusiv Eco Melange

Udgivet i

Sværmeri

Sværmeri

En del af modellerne er med korte ærmer, men der er også et par af trøjerne
som har lange eller trekvarte ærmer – passende til forårsdage med sværmeri.
Alle modeller er strikket med hyggelige teknikker og fine finesser for øje.
Garnmaterialet er fra Isager, og materialet er en blanding af bomuld, hør og tynd uld.
Jeg håber, at du vil opleve glæden ved hændernes gentagne bevægelser, der skaber din næste striktrøje.

Bogen udkommer 13.03.2023. Bogen kan forudbestilles HER

Se alle bogens modeller her:

Udgivet i

Brick sweater

Brick sweater

Sweateren er designet til at være kort og lidt bred. Ryg og forstykke strikkes frem og tilbage i ét stykke. Først strikkes ryggen nedefra og op. Fra ærmegabet strikkes rib i begge sider. Ribbens masker sættes i hvil, mens der laves vendestrikning over skuldrene, og derefter strikkes de sammen med skuldermaskerne. Herefter strikkes der masker op langs ribben, halsen formes og forstykket strikkes. Til sidst strikkes m op i ærmegabet. Der laves vendestrikning i begyndelsen af ærmet, så maskerne ikke trækker, og ærmerne strikkes frem og tilbage.
Sweateren strikkes i 1 tråd Isager Eco Soft og 1 tråd Isager Spinni. Spinnifarven udskiftes, mens der strikkes med den samme farve Eco Soft i hele sweateren. Her er en god mulighed for at få brugt sine Spinnirester, men husk, at du får det fineste resultat, hvis der er stor kontrast mellem Eco Soft og Spinnifarverne. Mønsteret består af striber á 8 p, og hver 2. stribe strikkes i 2 farver ved hjælp af gobelinstrikning.

BRICK SWEATER strikket i Isager Eco Soft fv. E7s, Isager Spinni fv. 100, 29s, 42, 33s og 19

Udgivet i

Sunshine beanie

Sunshine beanie

Helga Isager skriver om huen:

Ingrid faldt for den gule farve i Isager Sock Yarn, da jeg ville strikke en hue til hende, og jeg havde længe tænkt på, at jeg skulle afprøve om garnet duede til andet end strømper! Det gør det bestemt!

Jeg har brugt 2 tråde Isager Sock Yarn og strikket huen på p 3,5. Umiddelbart virker strikkefastheden lidt kompakt, men efter vask bliver garnet blødere og holder formen perfekt.

Huen kan strikkes i 2 varianter: med 1-1-rib og hulmønster, som på billedet, eller i 2-2-rib hele vejen. Sidstnævnte har jeg strikket til min mand i fv 37, og den bliver brugt flittigt. Den næste vil jeg strikke til mig selv, og der er heldigvis så mange smukke farver at vælge imellem.